I klubben Paramania flyves og skoles der udelukkende i paragliding, og det meste aktivitet foregår som skræntflyvning på vestkysten eller som motorflyvning (PPG).
Klubbens adresse er Esbjerg kommune og hovedparten af medlemmerne repræsenterer det meste af Syd- og Sønderjylland, men der er også medlemmer fra andre dele af landet.
Vi er en lille klub og har ikke vores ejet klubhus, men låner lokaler til undervisning, når der ikke er flyvevejr eller vejr til anden praktisk undervisning på skrænterne.
Vores chefinstruktør / klasse 1 paragliding instruktør Karsten Dam står for meget af det praktiske og teoretiske på skrænterne og i teorilokalerne. Det gør han sammen med instruktørerne Thomas og Lasse, men de bliver også assisteret af vores hjælpeinstruktører ude ved skrænterne.
Paragliding i Paramania
Skræntflyvning i vestjylland.. for det meste..
Vi flyver og skoler i paragliding, særligt langs de vestjyske kyster.
Med flest medlemmer omkring Esbjerg kører vi ofte til Vejers strand, Hvide Sande og Marbæk for at flyve.
Vi har medlemmer fra nær og fjern, men vi må alle køre efter hvor vind og vejr passer bedst på dagen. Andre steder vi benytter til skræntflyvning, når det ikke lige er vestkysten omkring Esbjerg er f.eks.; Halk Hoved, Venø, Bovbjerg og Fuglsø strand.
Motorflyvning – Powered paragliding (PPG)
I klubben har vi også medlemmer, som flyver motorflyvning når forholdene er til det.
Med motorflyvning flyver vi også efter hvordan vejret er – vil vi ikke have en bumlet tur, flyver vi ved kysten for at få mere stabile forhold.
Vi flyver selvfølgelig også længere inde på land, hvor vi aftaler nærmere med jord-ejeren omkring start/landingsplads. Det er særligt her, at vi kommer på ture hvor vi rigtigt udforsker Danmark oppefra.
Der er i klubben mulighed for skoling til motorbevis, når du er SafePro-Para trin 4, har VFR-bevis samt har erhvervet dig det nødvendige udstyr.
Læs mere om paragliding på siden Paragliding i Danmark